Personlig Træner Online

Læs denne artikel før du vælger en god og billig personlig træner;

Fitnessbranchen er i vækst, og der er tale om en sundhedsbølge, som særlig finder sted i de større byer (DFHO, 2016). Her efterspørges især personlig træning og skræddersyede programmer, som bidrager til at få fitnesskæderne til at vokse (ibid.). Siden 2008 er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i fitnessbranchen steget med cirka 39% (Munkøe & Brustad, 2016, s. 1). I løbet af de sidste fem år er mere end 250 nye virksomheder inden for kostvejledning, personlig træning, yoga og mental coaching opstået i Danmark (DFHO, 2016). Ejerformen af de selvstændige virksomheder strækker sig fra enkeltmandsvirksomheder til virksomheder med over 10 ansatte (ibid.). Yderligere har de kommercielle fitnesscentre som Fitness.dk haft en stigning på 40% i salget af personlig træning fra 2014-2015, mens Fitness World har firdoblet antallet af personlige trænere siden 2012 (ibid.). Antallet af medlemmer i fitnesscentrene forventes fortsat at stige de kommende år, samt flere og flere medlemmer betaler for personlig træning og vejledning (Toft & Wittig, 2016; Leonhard, 2016). Dette angiver, at personlig træning efterspørges af danskerne, og derfor er dette område aktuelt at kigge nærmere på. Personlig træner pris er meget forskellige alt efter hvem det er og hvilken kompetancer de har.

Når en klient opsøger en personlig træner er det typisk for at nå et sundheds- og fitnessmål, hvor den personlig træner gennem vejledning hjælper klienten til at udfordre klientens fysiske grænser (Sforzo, Moore, & Scholtz, 2015, s. 20). I Danmark blev danskernes træningsmotiver undersøgt på baggrund af forskellige fysiske parametre, og danskerne tilkendegav, at deres vigtigste årsag til at melde sig ind i et fitnesscenter var bedre fysisk form (23%), samt ønsket om en flottere, mere veltrænet krop (22%) (Kirkegaard, 2009, s. 41). Ønsket om at komme i bedre fysisk form til sin hovedidræt lå derimod lavere på listen (2%) (ibid.). På baggrund af de resultater, kan der argumenteres for, at både et sund-hedsmotiv og et æstetisk motiv er danskernes første skridt til et fitnesscenter (ibid.). I takt med fit-nessbranchens fremdrift og den større efterspørgsel på personlig træning, er interessen for at blive certificeret fitnessinstruktør og personlig træner i større grad efterspurgt disse år:

”De seneste år er der virkelig sket noget inden for coaching- og fitnessmarkedet. Det fokus, som flere danskere får på en sund livsstil, har skabt et marked, hvor nye selvstæn-dige trænere og vejledere kan bygge en mindre virksomhed op. Det er en bølge, som ser ud til fortsat at være i vækst” (Leonhard, 2016)

I Danmark er der erhvervsfaglige fitnessinstruktør uddannelser og private kursusvirksomheder, som ikke kræver en gymnasial uddannelse (Nedergaard, 2016). Kursusudbyderne i Danmark tilbyder forskellige uddannelser, hvor de dominerende udbydere i dag er Fitness Institute og At Work (ibid.). Problematikken med disse certificeringer er, at titlen ikke er en beskyttet titel og derfor kan alle, med eller uden certificering, i princippet bruge navnet og kalde sig for personlig træner (Gavin, 1996; Nedergaard, 2016). Nedergaard (2016) påpeger, at personlige trænere kan anvendes som eksperter uden egentlige dokumenterede videns kompetencer og erfaringsgrundlag. I den sammenhæng kon-kluderer et studie, at erfaring med træning ikke er lig med videnskompetencer, men at en bachelorgrad eller certificering fra en organisation, indikerer en højere grad af videnskompetencer (Nalbone, Coburn, & Berger, 2002, s. 19). Resultaterne viser en gråzone i forhold til, at alle uanset baggrund, har mulighed for at kalde sig personlig træner pris.

Privat træner

Nedergaard (2016) beskriver personlig træning som værende i vækst og et stort bidrag til branchen, men som et erhverv der er ”(…) stadig i sin ungdom, og som en del af det at blive voksen, skal der ske en professionalisering” (Nedergaard, 2016, s. 33). Uddybet betyder det, at den foretrukne profes-sionalisering indebærer, at en personlig træner skal have mange forskellige kompetencer til at vejlede klienter i forhold til trænings- og kostvejledning (ibid.). Hcordan finder man en personlig træner i københavn? Der er forskellige krav til en personlig træner og den europæiske brancheorganisation for personlige træneres faglighed i Europa, Europe Active, påpeger forskellige kompetencer, som en personlig træner skal besidde (ibid.). Eksempelvis skal en personlig træner besidde et træningshåndværk, almen forståelse for biomekanik, fysiologi, sportser-næring, forandringsprocesser og individuel coaching samt forsikringsforhold, salg og markedsføring (ibid.). Nedergaard (2016) argumenterer for, at det er svært at implementere de mange kompetencer i uddannelserne, da de danske udbydere, som tidligere nævnt, ikke stiller nogen optagelseskrav. Ifølge ham, er en kritik ved det danske certificeringssystem, at man på et kursus kan blive personlig træner for få omkostninger og på forholdsvis få timer (ibid.).

Ifølge andre studier (Gavin, 1996; Sforzo et al., 2015; Madeson et al., 2010) er der mange bagvedlig-gende faktorer end fysiske motiver for at opsøge en personlig træner. Disse faktorer har indflydelse på klienten, der kan besværliggøre personens ønske om at nå sit mål og kan være grunden til, at der ofte ses frafald, hvor klienten ikke fortsætter sit program (ibid.). Et studie af Anshel, Kang & Brinthaupt (2011) viser, at cirka 40% af klienterne ikke fortsætter deres program efter et seks måne-ders træningsforløb. Én af årsagerne til frafaldet skyldes, at programmerne kun tager højde for de fysiske parametre, mens livsstilsændringer, herunder søvn, ernæring, stresshåndtering og vaner igno-reres (ibid.). Livsstilændringer indebærer ifølge studiet, at klienterne erkender deres mangel på fysisk aktivitet, kost og andre usunde vaner (ibid.). Samtidig argumenteres der for, at klienten skal identifi-cere sine personlige værdier for at kunne ændre sine vaner til at være i overensstemmelse med vær-dierne og derigennem øge chancen for vedvarende livsstilsændringer (ibid.). For at bibeholde klien-ters livsstilsændringer konkluderer et andet studie, at man bør bevæge sig væk fra den traditionelle tilgang til slankekur og træning, og i stedet kigge mere tværfagligt (Grave, Calugi, Centis, Ghoch, & Marchesini, 2015). Herunder bør den personlig træner kigge nærmere på kognitive strategier, som ligeledes spiller en rolle for at opbygge en tankegang hos det enkelte individ, som skaber vedholden-hed (ibid.).

Eftersom at markedet for personlig træning er vokset, og det jævnfør ovenstående befinder sig i en gråzone, er det interessevækkende og aktuelt at kigge nærmere på, hvad personlige trænere vejleder i. Studiet af Gavin (1996) undersøgte personlige træneres rolle, ansvar og grænser i forbindelse med klienternes behov og ønsker. Resultaterne viser, at personlige trænere vejleder i andet end træning, såsom ernæring, livsstil og psykologiske agendaer, afhængig af klientens evner og behov (ibid.). Der-udover viser studiet, at de personlige trænere oplever, at deres klienter opsøger dem for at forbedre deres selvværd, psykologiske helbred og af sociale årsager (ibid.). Resultaterne viser dermed, at kli-enternes behov kan være andet end fysisk begrundet, selvom det tidligere blev påpeget, at dette er en af de større årsager til medlemmernes motiver for at komme i et fitnesscenter. Dette indikerer, at personlige trænere opsøges af klienter for andet end instruering, støtte, guide, belønning, information samt feedback under træningen, som personlige trænere normalt associeres med (Gavin, 1996). Et studie som undersøger kvinders oplevelse med personlig træning viser, at kvinderne vægter venska-bet, der opstår imellem dem og deres træner højt (Madeson, Hultquist, Church, & Fisher, 2010). Kvinderne føler, at det er vigtigt, at de kan tale med deres træner om private anliggender, såsom familieproblemer, forhold og hårde tider, samt at forholdet imellem dem og deres personlig træner både personligt og professionelt er vigtigt (ibid.). Samtidig viser resultaterne fra studiet af Gavin (1996), at de personlige træner oplever, at det er acceptabelt at skulle rådgive klienterne i andet end fysiske parametre. Dette kan dog være problematisk, hvis de personlige trænere ikke har kvalifikati-onerne til at rådgive i eksempelvis private anliggender.

På baggrund af ovenstående, er det interessant at se nærmere på personlige træneres egne oplevelser af at skulle håndtere klienters udfordringer og behov, da området kræver en dybdegående kvalitativ indsigt (Ammentorp, et al., 2013). Som nævnt er der brug for, at en personlig træner har forskellige kompetencer til at imødekomme klienternes bagvedliggende behov, da klienterne ofte opsøger en personlig træner, for andet end kun fysiske begrundelser. Fitnessbranchen og efterspørgslen på per-sonlig træning er tydeligvis i vækst, og studierne (Walter, 2015; Gavin, 1996; Sforzo, 2015; Anshel et al., 2011; Grave et al., 2015) undersøger ikke, hvordan personlige trænere oplever at skulle hånd-tere de udfordringer og behov, som klienterne kommer med. Derfor er det aktuelt at undersøge de personlige træneres oplevelser nærmere.

Idrætsdeltagelsen i Danmark

Idrætsdeltagelsen i Danmark har ifølge rapporten Danskernes motions- og sportsvaner 2011 fra Idrættens Analyseinstitut (IDAN) været stigende siden den første undersøgelse i 1964 (Asserhøj, 2013, s. 54). Nu viser de nyeste tal, at idrætsdeltagelsen for første gang er faldende (Pilgaard & Rask, 2016, s. 42). Årsagen til nedgangen skyldes, ifølge Maja Pilgaard, et såkaldt mætningspunkt, som indikerer, at danskernes idrætsdeltagelse har toppet, og at der ses en stagnation og tilbagegang i dan-skernes idrætsdeltagelse (IDAN, 2016a). Denne tilbagegang kan observeres i valget af idrætsaktivi-teter, hvor der ses en nedgang i de traditionelle idrætsgrene som eksempelvis fodbold og gymnastik (ibid.). I modsætning til de førnævnte klassiske idrætter, er det interessant at observere, at styrketræ-ning ligger nummer et som danskernes foretrukne motionsform (IDAN, 2016b). Dette er observerbart både blandt børn og voksne (Pilgaard & Rask, 2016, s. 20+44). Blandt de voksne har styrketræning (30%) overgået løb (29%), som den mest populære motionsform (Pilgaard & Rask, 2016, s. 42). Ifølge IDAN er fitnessaktiviteter i fremgang blandt alle aldersgrupper fra 17-70+ år (Pilgaard & Rask, 2016, s. 108). På trods af nedgangen i idrætsdeltagelsen af de klassiske idrætter er der fortsat en stigning af motionscentre og medlemmer i fitnessbranchen (Toft & Wittig, 2016). Antallet af kom-mercielle motions- og fitnesscentre vokser, og på nuværende tidspunkt estimeres der til at være om-kring 700 centre i Danmark (ibid.). I 2009 estimerede IDAN der til at være cirka 550.000 medlemmer i de danske fitnesscentre, mens de i 2016 vurderer, at der er mellem 810.000 og 950.000 medlemmer (ibid.). I disse motionscentre kan danskernes foretrukne motionsform styrketræning udøves. En norsk undersøgelse har estimeret velfærdsgevinsten af det øgede aktivitetsniveau, som skyldes fitnessbran-chens indflydelse (Thidemann & Winkelmann, 2014, s. 15). Resultatet af undersøgelsen blev en årlig velfærdsgevinst på 2,85 milliard norske kroner. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger kan undersøgel-sens resultater overføres til en dansk kontekst, og her estimerer de en velfærdsgevinst på 3,01 milliard kroner årligt, som skyldes, at fitnessbranchen medvirker til at øge folkesundheden (Munkøe & Brustad, 2016, s. 4).

En billig personlige trænere at skulle håndtere deres klienters forskellige udfordringer og behov?

Opsummeret er dette et studie af de personlige træneres oplevelser af de fænomenerne i den verden, som de lever i. Det handler om deres bevidsthed og hvordan de oplever at skulle håndtere de udfordringer og behov, som klienterne opsøger dem for. Den fænomenologiske tilgang er anvendt, da den kan indfange disse oplevelser og på den måde kan jeg nærme mig en forståelse af de oplevelser, som de personlige trænere har med deres klienter.

Det er ikke meningen, at komme frem til én sandhed omkring personlige træneres op-levelser, men at disse ’real-life’ oplevelser skal være med til at give en dybdegående viden i modsæt-ning til eksempelvis spørgeskemabaserede undersøgelser (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Målet med undersøgelsen er ikke bevisførelse, men at redegøre for praksissen i de personlige træneres kon-tekst og dennes målgruppes oplevelser og erfaringer:

”Undertiden er vi ganske enkelt nødt til at holde øjnene åbne og se nærmere på enkelt-tilfælde – ikke i håbet om at bevise noget, men snarere i håbet om at lære noget!” (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 468)

De personlige træneres oplevelser og historier er unikke, kontekstafhængige og er derfor interessante at belyse. For at opnå en dyb forståelse og indsigt kan forskellige metoder benyttes i casestudiet, herunder interviews, observation eller sekundære data (Neergaard, 2007). I det følgende afsnit be-grundes, hvorfor valget i denne undersøgelse er faldet på interviews.

I nærværende side, forsøger jeg at berette omkring de personlige træneres oplevelser, syns-vinkler og beretninger fra deres arbejde med klienter. Derfor er den kvalitative forskningstilgang interview valgt, da denne giver adgang og indblik til dette. Formålet med interviewene er at komme så tæt på de personlige træneres oplevelser og fortællinger, for på den måde at tilvejebringe en beskrivelse og diskussion af deres oplevelser. På trods af forskellige interviews af personlige træneres oplevelser, er det unikke ved denne metode, at det kan give en deltaljeret og dybdegående indsigt samt skabe et billede af de fænomener, som træder frem.

Valg af privat træner

For at opnå stringens i undersøgelsen gives en detaljeret beskrivelse af udvælgelsesfasen i dette afsnit. Antallet af personlige trænere afhænger af specialets rammer, varighed og ressourcer, der er til rådig-hed (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Brinkmann & Tanggaard (2010) anbefaler, at der gennemføres relativt få interviews, for at materialet ikke bliver for uhåndterbart. I studiet af Papathomas & Lavallee (2010) benyttes fire deltagere, mens de i studiet af Lundkvist et al. (2012) interviewer otte deltagere. Thing & Ottesen (2015) angiver ikke et bestemt antal deltagere i et casestudie. De påpeger, at forske-ren skal vurdere ud fra, at mange cases skaber høj kompleksitet og kan være vanskelig at styre rent datamæssigt, men samtidig skal der være nok til at skabe et fyldestgørende billede af problemet (ibid.). I et casestudie er opgaven at skabe grænser mellem det, der studeres, og det, der ikke inddra-ges, hvilket er forsøgt under rekrutteringen af de personlige trænere (Thing & Ottesen, 2015). Ifølge Neergaard (2007) er antallet af cases ikke afgørende for helhedsbilledet, men afgørende for, om de er udvalgt på en stringent måde, hvilket inklusionskriterierne skal bidrage til (jf. tabel 1). Inklusionskri-terierne opstilles for at mindske sandsynligheden for usystematisk udvælgelse, som kvalitativ metode kritiseres for (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Inklusionskriterierne benyttes også til at finde per-sonlige trænere, som vil og kan indgå i undersøgelsen.

Der rekrutteres personlige trænere, som er uddannet, da det indledningsvist blev dokumenteret, at uddannede personlige trænere efterspørges (jf. kapitel 1 afsnit 1.2). Indledningsvist blev der argu-menteret for, at uddannelsessystemerne indenfor personlig træning er et flydende erhverv, men studiet af Nalbone et al. (2002) viser, at der er forskel på uddannede personlige trænere og trænere, som arbejder udelukkende på erfaring. Dette har medført, at personlige trænere uden uddannelse eksklu-deres fra undersøgelsen. Der inkluderes udelukkende deltagere, som har personlig træning som deres primære beskæftigelse, for at have fortællinger og oplevelser fra deres arbejde. Dette kriterium ønskes opfyldt, for at deltagerne har en identitet og en selvforståelse, som gør at de føler, at deres primære erhverv er personlig træner. Derudover skal de minimum have to års erfaring efter endt uddannelses-forløb. Dette ønskes for at øge sandsynligheden for, at de har opbygget et netværk af klienter og en vis erfaring indenfor personlig træning. Dette kriterium er desuden valgt, da det kan medføre større sandsynlighed for, at den personlige træner har oplevelser, som kan italesættes, i modsætning til en personlig træner, som er nyuddannet, som ikke har meget praktisk erfaring og oplevelser med klien-ter.

På baggrund af specialets rammer og varighed, er der opsøgt personlige trænere forskellige steder i landet, herunder både København, Århus og Aalborg. Som rekrutteringsstrategi er personer i både forskerens eget netværk, og ud fra søgninger på internettet blevet kontaktet over Facebook eller e-mail, hvor de har fået tilsendt et informationsbrev (jf. bilag 2). Derudover er de mundtligt eller skrift-ligt blevet screenet i forhold til inklusionskriterierne (jf. tabel 1). På baggrund af disse informationer tog de stilling til, om de ville deltage i interviewet. Det er bemærkelsesværdigt, at der kun deltager mænd i undersøgelsen, men der er forgæves forsøgt at få oprettet interviews med kvindelige person-lige trænere (jf. tabel 2). Derudover blev et aftalt interview med en kvindelig personlig træner aflyst kort inden interviewets start og derfor blev den femte deltager også en mandlig peronlig træner.

Personlig træner uddannelse

Den kvalitative tilgang kan eksempelvis bruges til at belyse menneskelige oplevelser, erfaringspro-cesser og det sociale liv (Brinkmann & Tanggaard, 2010). I den kvalitative tilgang ønsker man at forstå menneskelivet inde fra, hvor livet leves (ibid.). Det betyder, at der undersøges, hvordan men-nesket tænker, handler og oplever i forskellige kontekster (ibid.). Når ordet kvalitativ undersøgelse benyttes til at forstå menneskets handlinger, er der tale om en social undersøgelse, hvor forskeren stoler på tekstdata, fremfor numerisk data, som eksempelvis i et kvantitativt studie (Carter & Little, 2007). Formålet med den kvalitative forskning er at opnå en forståelse af de personlige træneres op-levelser med at håndtere deres klienters udfordringer og behov. Det giver muligheden for at forstå, hvorledes de oplever at være personlig træner og hvordan de oplever at arbejde med klienter. Denne tilgang giver dermed mulighed for at opnå en dybere indsigt i, hvordan de personlige trænere tænker og handler i deres arbejde.

Billig personlig træner og kostvejleder københavn

Valget af det videnskabsteoretiske grundlag skal findes i definitionen af fænomenologien. Fænome-nologi defineres som ”…the study of phenomena (appearances), things as they present themselves to, and are perceived in, human consciousness” (Sparkes & Smith, 2014, s. 37). Uddybet betyder det, at den fænomenologiske tilgang er kendetegnet ved et ønske om at undersøge et individ eller en gruppes syn på, og oplevelse af, forskellige fænomener fra deres livsverden (ibid.). Vejen til viden fra individers livsverden går, ifølge den fænomenologiske tilgang, igennem en analyse af viden, som den fremstår for den menneskelige bevidsthed (Nygaard, 2012). Det betyder, at det er en forståelse af det bevidsthedsindhold, som opleves af det andet menneske (Birkler, 2007). Heraf er det ikke fænomenologiens intention at forklare og finde årsager, men snarere at identificere nogle strukturelle sammenhænge (ibid.). Formålet med specialet er at skabe viden om de bevidsthedsfænomener, som de personlige trænere er medvidende om. På den måde kan undersøgelsen være bidragende til at identificere strukturelle sammenhænge, samt producere ny viden og derved en ny forforståelse, som så igen kan udforskes. Fænomenologien er ikke interesseret i at undersøge personlige trænere som objektiv, men derimod er det selve oplevelsen, erfaringerne og det relationelle forhold til verdenen, som er det essentielle (Birkler, 2007). Tilgangen er central at benytte, hvis et endnu ikke udforsket fænomen skal undersøges (Nygaard, 2012). Ifølge specialets litteratursøgning (jf. kapitel 1 afsnit 1.3) er dette fænomen uudforsket, og derfor er det interessant at se nærmere på de personlige træneres oplevelser. For at samtlige dimensioner og nuancer indfanges i empiriindsamlingen, skal fænomeno-logien bæres af dens åben undren og nysgerrighed, hvor forskerens forhåndsantagelser elimineres på forhånd (ibid.). Dette gøres med henblik på at undgå fortolkning, indtil det empiriske materiale er indsamlet. Ifølge Nygaard (2012) er det som forskeren bliver bevidstgjort om under analysen af det empiriske materiale, det som udgør fortolkningen (ibid.).

Det er ikke meningen at tilstræbe objektivitet i undersøgelsen, da den objektive sandhed forkastes, når der er tale om en kvalitativ undersøgelse (Sparkes & Smith, 2014). Ifølge Birkler (2007) er det ikke afgørende at fokusere på den menneskelige bevidsthed som objektiv eller subjektiv, men der-imod undersøge den måde, hvorpå bevidstheden viser sig, som en relation til noget. Det er ikke me-ningen, at specialet skal tilstræbe objektivitet, da formålet er at opnå en forståelse for de personlige træneres arbejde med deres klienters udfordringer og behov. Herunder også de relationer og oplevel-ser der er imellem dem, som ses fra den personlige træneres bevidsthed.

Personlig træner løn

Da problemstillingen i dette speciale blev formuleret, ekspliciterede jeg som forsker min forforståelse eller problem, i forhold til, hvordan jeg forstod det problem, som ønskes undersøgt. Ifølge Launsø et al. (2014) er problemstillingen ofte skabt på baggrund af en undren, hændelse eller oplevelse, som bryder med forskerens forforståelse og problematiserer personens fordomme (ibid.). Inden problem-stillingen blev aktualiseret, havde jeg, på baggrund af min egen uddannelse som personlig træner og mit igangværende idrætsstudie bestemte fordomme og holdninger. Min forforståelse bestod i, at per-sonlige trænere primært fokuserer på de fysiske parametre og glemmer de omkringliggende faktorer, samt ikke uddannes til at håndtere andre faktorer end de træningsrelaterede. Det betyder, at jeg har egen faglig interesse i emnet og ekspliciteringen af den forforståelse, som jeg gik ind til specialet med, fremstod i form af mine egne tidligere personlige erfaringer med klienter. Jeg oplevede, at kli-enterne i ligeså høj grad søgte empati, forståelse og rådgivning, omkring andre parametre end kost og træning. Samtidig havde jeg en forventning og erfaring om, at coaching benyttes af personlige træ-nere. Med udgangspunkt i disse forforståelser, fandt jeg det relevant at undersøge problemstillingen nærmere, da der i stigende grad uddannes flere personlige trænere (jf. kapitel 1 afsnit 1.2). Hvis jeg uden forskning antager, at mine forforståelser er sande, kan det have konsekvenser for troværdighe-den af specialets fund. Da der ikke er lavet nogen forskning på det, kan jeg ikke vide om mine for-forståelser er sande. Det vil sige, at jeg allerede her, er nød til at træde et skridt tilbage, og først påbegynde forskningen på området. Her er eksempelvis interviewguiden vigtig, fordi den bliver ram-mesættende, men uden at spørgsmålene har den hensigt at skulle be- eller afkræfte min forforståelse. Det vil sige, at jeg allerede her, tager et aktivt valg, for ikke at præge opgaven med min forforståelse.

Fokuseringen af fænomenet skabes på baggrund af mine erfaringer, hvorved der ikke er tale om det Nygaard (2012) kalder en objektiv sandhed. Denne subjektivitet er afgørende for, hvad der kommer frem som viden og fortolkningen af dette (ibid.). For at mindske bias i specialet, skal min forforståelse og subjektivitet, ifølge fænomenologien, sættes i parentes, som også kaldes epoché (ibid.). Dette im-plementeres for at understrege, at jeg skal være åben og udfordre mig selv og mine egne forståelser og fordomme om de fænomener, som jeg undersøger. Målet er at skabe en neutral beskrivelse af det som Birkler (2007) kalder sagen selv, som uddybet betyder oplevelsesfænomenernes egenart. For at imødekomme dette, er der fokus på, at spørgsmålene i interviewguiden er åbne og nysgerrige, samt at jeg forsøger at være selvkritisk overfor de opstillede interviewspørgsmål. Ydermere er epoché en bevidst refleksion, som betyder, at jeg skal gøre mig modtagelig og åben overfor de personlige træ-neres virkelighed. Epoché kan opnås ved at man lytter, sætter sig ind i og prøver at forstå de person-lige trænere og deres synspunkter, uden at betvivle eller udfordre dem (ibid.). Det er ifølge Birkler (2007) afgørende, at jeg ikke projicerer min egen virkelighed om personlig træning over på deltagerne i undersøgelsen, da det ikke giver en oprigtig indsigt i deres virkelighed. Når epoché er målet, lader jeg ikke mig styre af min ovenstående eksplicitering i interviewet, da jeg ligger afstand fra, hvad jeg i forvejen har af forforståelser. Overordnet set nulstilles min forforståelse således, at jeg ikke lader mig styre af lysten til at stille ledende spørgsmål i interviewet. Hermed mindskes sandsynligheden for, at min virkelighed projiceres over på deltagerne i undersøgelsen. Målet i specialet er, som nævnt, ikke at opnå en objektiv sandhed af de personlige træneres oplevelser, men i stedet at undersøge det med bevidsthed om, hvordan mine forforståelser kan have indflydelse på resultaterne.

Personlig træner I københavn

Et casestudie defineres som ”en empirisk baseret undersøgelse, der udforsker et samtidigt fænomen i en tidsmæssig sammenhæng” (Neergaard, 2007, s. 17). Uddybet vil det sige, at en case kan være et individ, en rolle, en gruppe, en virksomhed eller et samfund, som kan være tids- eller stedsmæssigt betinget (Neergaard, 2007). Ifølge Yin (1994) undersøger et casestudie et nutidigt fænomen, hvor grænserne mellem fænomen og kontekst ikke er evidente. Dette betyder, at casestudiet er relevant, hvis man skal gå i dybden med en konkret problemstilling og ønsker at kunne betragte denne fra flere vinkler (ibid.). I litteraturstudiet blev det tydeliggjort, at emnet i dette speciale er uudforsket (jf. bilag 1). Til at udforske et emne, som er mangelfuldt belyst, anses casestudie ifølge Neergaard (2007) som en anvendelig metode. Casestudiet er valgt, for at forsker kan gå i dybden med den konkrete problem-stilling, som er afgrænset til de personlige trænere og deres oplevelser med klienters udfordringer og behov. Ved brug af et casestudie, ønskes det at identificere de historier og fortællinger, som træder frem blandt de personlige trænere, som efterfølgende kan diskuteres, i et forsøg på at opnå dybere indsigt i de personlige træneres oplevelser og derigennem besvare problemformuleringen.

I et casestudie findes der tre typer undersøgelsesdesign, hvor der i dette speciale benyttes bottom up tilgangen (Neergaard, 2007). I bottom up tilgangen, går forskeren teoriløs ud i feltarbejdet og arbejder derved induktivt (ibid.). Tilgangen benyttes i specialet, da dette er en induktivt datagenerende under-søgelse, som ikke arbejder ud fra nogen teori. Som forsker går jeg teoriløs ud i forskningsfeltet, da Neergaard (2007) argumenterer for, at kendt teori vil filtrere den måde, hvorpå virkeligheden ses. Her konkluderer hun, at ny teori skabes bedst ved at lægge afstand til eksisterende teori (ibid.). Dette gøres ved, at forskers forforståelse i undersøgelsen sættes i epoché (Nygaard, 2012).

For at kunne gennemføre et casestudie skal tre betingelser være opfyldt (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Herunder skal forskningsspørgsmålet stille spørgsmålene, hvad, hvordan og hvorfor (ibid.). I forskningsspørgsmålet ligger der en implicit undren i forhold til spørgsmålene hvorfor, hvad og hvor-dan, at personlige trænere oplever klienternes udfordringer og behov, samt hvorledes de håndterer dette (jf. kapitel 1 afsnit 1.4). Derudover skal det undersøgte fænomen være ukontrollabelt og inde-bære en hvis kompleksitet i problemstillingen, hvori mange faktorer og bagvedliggende processer påvirker fænomenet (ibid.). Det undersøgte i specialet er komplekst, da der kan være mange meka-nismer, som påvirker svarene fra hver enkelt af de personlige trænere, afhængig af den kontekst de agerer i. Slutteligt skal det være et nutidigt fænomen (ibid.). På baggrund af indledningen, og den store interesse for personlig træning blandt danskerne, anses dette emne og problemstilling i høj grad nutidigt og aktuelt (jf. kapitel 1).

Et casestudie medvirker til at give indsigt i kompleksiteten af en given problemstilling, og derfor kan en case godt stå alene som et enkelt casestudie (ibid.). Det kan også være et multipelt casestudie, hvis hensigten er at belyse emnet og problemstillingen fra flere vinkler (ibid.). Det vigtige er, om forsker afgør om én case er nok til at belyse problemstillingen, eller om der er behov for flere cases (ibid.). Som forsker ønsker jeg at betragte problemstillingen fra forskellige vinkler, for at skabe det Neer-gaard (2007) kalder større tiltro til resultatet og derfor benyttes et multipelt casestudie. Multiple cases medvirker til, at flere personlige trænere fortæller om deres erfaringer, som efterfølgende gør det muligt at analysere problemstillingen ud fra deres forskellige italesættelser.

Personlig træner greve

Der er forskellige tilgange til et interview, hvor dette speciale tager udgangspunkt i den semistruktu-rerede tilgang. Den semistrukturerede tilgang er valgt, da der arbejdes med den fænomenologisk vi-denskabsteoretiske tilgang, hvor der ønskes at stille åbne og nysgerrige spørgsmål i interviewet (jf.kapitel 2 afsnit 2.1.1). Smith & Osborn (2007) anbefaler den semistrukturerede form, hvor der skabes en dialog, som tillader, at intervieweren kan følge op på interviewpersonens fortællinger (Smith & Osborn, 2007). Der ønskes i dette speciale at se på oplevelser og indfange fænomener, som gør det semistruktureret interview velegnet, da det tillader, at forsker kan forfølge en fortælling i dybden. Fordelene er, at det er en fleksibel interviewform, som indebærer åbne spørgsmål og giver mulighed for, at interviewpersonen kan udtale sig på baggrund af sine egne tanker, følelser, ideer og holdninger (Sparkes & Smith, 2014). Ifølge Sparks og Smith (2014) giver åbne spørgsmål udbytterige skildringer og dermed mulighed for at opnå en dybere indsigt i interviewpersonens oplevelser og følelser. Ulem-perne er, at der kan være barriere mellem interviewer og interviewpersonen, som kan betyde, at nogle oplevelser ikke deles (ibid.). Denne udfordring imødekommes ved at intervieweren i starten af inter-viewet stiller mere generelle spørgsmål, for at sikre en blød opstart, hvor deltageren føler sig tryg. Derudover er et semistruktureret interview sværere at analysere, end et struktureret interview, hvor strukturen er givet af forskeren (ibid.). Dette undgås ved at benytte en analysestrategi, som kan imø-dekomme denne problematik (jf. kapitel 3 afsnit 3.1).

Personlig træner aalborg

En væsentlig detalje i de fænomenologiske undersøgelser er udformningen af interviewspørgsmål (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Interviewguiden er det styrende element for interviewet, hvor der er udarbejdet interviewspørgsmål, som ønskes italesat for at give svar på problemformuleringen (jf. bilag 3). Disse interviewspørgsmål skal som hovedregel pege ned i personens levede erfaringslag og spørgsmålene skal være så fordomsfrie som muligt for, rent fænomenologisk, at kunne gå åbent og nysgerrigt til værks (ibid.). Her skal forskerens egne forforståelser sættes i parentes og forsker skal være åben overfor deltagernes fortællinger (jf. kapitel 2 afsnit 2.1.2).

Den kvalitative interviewform og den fænomenologiske tilgang medfører, at der stilles åbne spørgs-mål omkring de personlige træneres oplevelser og erfaringer (Carter & Little, 2007; Brinkmann & Tanggaard, 2010). Interviewguiden anses som vejledende i forhold til de spørgsmål, der ønskes ita-lesat. Denne er ikke inddelt i temaer, da det ikke er muligt at forudsige et fænomenologisk interview i temaer eller sproglige kategorier (Birkler, 2007). Kvalitative forskningsspørgsmål skal være proces-orienterede og af eksplorativ karakter, for at der kan skabes en fortælling (Sparkes & Smith, 2014; Yin, 1994). Derfor stilles der eksempelvis hv-spørgsmål i interviewet. De åbne procesorienterede spørgsmål stilles, da det i fænomenologien er afgørende, at deltagerne selv giver mening til den livs-verden, som de er en del af (Birkler, 2007). Spørgsmålenes åbenhed skal rettes mod noget væsentligt, på en sådan måde, at det er de personlige trænere, der afgør, hvad der er væsentligt og interessant, for ikke at projicere forskerens virkelighed over på deltagernes virkelighed (jf. kapitel 2 afsnit 2.1.2).

En personlig træner interviewene indledes med en briefing, som har til formål at give deltagerne indsigt i, hvad der kom-mer til at foregå (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Den omfatter derfor, foruden en præsentation af interviewer, formålet med interviewet, varighed, diktafonens funktion, samt information om, at den personlige træner vil blive anonymiseret. Deltagerne informeres mundtligt om, at specialets empiri ikke bliver gjort tilgængelig for alle, men kan udleveres efter tilladelse med forsker. Dette gøres for at skabe tryghed og sikkerhed for deltagerne, samt med ønsket om, at de ikke holder fortællinger tilbage, som for dem er sårbare eller emotionelle. Inden interviewet påbegyndes, spørg intervieweren, om den personlige træner har nogle spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009).

Ifølge Yin (1994) skal en dygtig interviewer i casestudier stille gode spørgsmål, samt være adaptiv og fleksibel, hvis der kommer en interessant historie, som bør undersøges nærmere. Derfor kommer interviewpersonen med uddybende spørgsmål, når der nævnes situationer, som ønskes eller kræver en uddybning. Derudover skal intervieweren være god til at lytte for at skabe epoché og kunne kapere store mængder information, uden at skabe bias (ibid.). Dette imødekommes ved at bruge den termi-nologi, som deltagerne anvender, hvis en fortælling skal undersøges nærmere.

De første interviewspørgsmål benyttes indledningsvist, som det Sparkes & Smith (2014) kalder grand-tour, for at opnå indsigt i de personlige træneres baggrund og erfaring for at kunne lave en karakteristik over deltagerne. Derudover medvirker de indledende spørgsmål til en blød opstart, hvor der skabes kontakt og tillid inden de reflekterende spørgsmål (Launsø et al., 2014; Kvale & Brink-mann, 2009). De reflekterende spørgsmål stilles efterfølgende, for at den interviewede italesætter sin livsverden og sine erfaringer som personlig træner. Fænomenologisk er det væsentligt, at interviewer forsøger at se en struktur eller mønster, hvis den personlige træner taler om en lang række oplevelser i forbindelse med sine klienter (Birkler, 2007). Her er det vigtigt at understrege, at mønsteret formes af interviewpersonen selv og ikke af intervieweren (ibid.). Dette sker ved at lade interviewpersonen variere beskrivelsen af oplevelserne, så essensen bliver tydelig (ibid.). På den måde, kommer de op-levede fænomener til syne for intervieweren og de er frie for det Birkler (2007) kalder teoretiske kategoriseringer. Interviewet afsluttes med en debriefing, som Sparkes & Smith (2014) kalder en closing-tour, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål eller komme med tilføjelser, hvis interview-personen har andre perspektiver, som ikke er blevet italesat (Launsø et al., 2014; Kvale & Brinkmann, 2009).

Personlig træner pris

For at validere interviewguiden foretages en pilotundersøgelse af interviewspørgsmålene, som er med til at fokusere arbejdet og mindske sandsynligheden for fejlbehæftede oplevelser, som kunne være undgået med en pilotundersøgelse (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Undersøgelsen er foretaget for at teste indhold, opbygning og rækkefølgen af interviewspørgsmål, samt for at undersøge styrker og svagheder (Yin, 1994). Derudover er pilotundersøgelsen relevant for at hjælpe forskeren med at de-finere forskningsspørgsmålene, og undgå at spørgsmålene opleves irrelevante i forhold til italesæt-telse af oplevelser for de personlige trænere (Neergaard, 2007). Pilotundersøgelsen udføres med en personlig træner, som opfylder inklusionskriterierne, for at gøre undersøgelsen sammenlignelig med den reelle interviewundersøgelse.

Pilotundersøgelsen gav anledning til få tilpasninger i formuleringerne af spørgsmålene. Derudover gav undersøgelsen en bekræftelse i, at spørgsmålene medførte indsigt i de personlige træneres ople-velser med klienters udfordringer og behov. Yderligere medvirkede undersøgelsen til en bekræftelse i, at jeg som forsker stiller åbne uddybende spørgsmål, som ikke er ledende og derved blev epoché opretholdt gennem pilotundersøgelsen.

Billig personlig træner

Under hvert interview deltager foruden interviewpersonen forskeren bag undersøgelsen. Det er for-skerens opgave at hjælpe den interviewede med at udvikle sin fortælling og træffe beslutninger om, hvilke aspekter af svarene, der skal uddybes (Kvale & Brinkmann, 2009). Derudover er konteksten væsentligt ift. den viden, der genereres i interviewsituationen (ibid.). Derfor kan stedet for interviewet have betydning for, om deltagerne vil deltage i interviewet, hvorfor deltagerne selv har bestemt, hvor interviewet skulle foregå. De personlige trænere ønskede forskellige mødesteder, som både foregik i deres eget hjem, forskers hjem og i bookede lokaler.

Under interviewene forsøger forsker at være aktivt lyttende, have åbent kropssprog og være anerken-dende overfor deltagerne, for at de føler sig tilpas (Sparkes & Smith, 2014). Yderligere forsøger for-sker at være bevidst om sin egen forforståelse, for ikke at indbringe ledende spørgsmål eller præge de personlige træneres udtalelser, men derimod være åben (ibid.). Interviewene estimeres til at vare omkring en time, for at undgå at deltagerne oplever træthed og mister fokus (Vilstrup, 2001). Inter-viewene varede mellem 50 minutter og op til en time og 11 minutter.

Personlig træner amager

I forbindelse med de kvalitative interviews er det nødvendigt at tage hensyn til de mulige etiske pro-blemstillinger, som kan opstå i undersøgelsen (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Denne undersøgelse udforsker de personlige træneres arbejdsliv og arbejdsrelaterede situationer. Derfor kan samtalen i interviewet komme ind på både positive og negative oplevelser samt følelser, som kan være grænse-overskridende at tale om. Derfor er der forsøgt at skabe et trygt rum for deltagerne, da de selv be-stemmer, hvor interviewet skal foregå. Samtidig er det også en etisk beslutning, at empirien er for-trolig for offentligheden. Dette gøres for at deltagerne ikke skal blive berørt af undersøgelsens fund, samt at de føler, at de kan svare i fortrolighed på spørgsmålene. Transskriptionerne er ikke offentlig tilgængelig, da ordrette interviewudskrifter kan virke krænkende på deltagerne, da der er forskel på tale og skrift (ibid.). For at opretholde anonymitet benyttes pseudonymer, hvis deltagerne omtaler sig selv eller andre i interviewet. De personlige trænere er derfor navngivet PT 1, PT 2 osv., hvor PT står for Personlig Træner. Desuden skal forsker have indhentet samtykke fra dem, der inddrages i forsk-ningen og de skal oplyses om, at deres deltagelse er frivillig (ibid.). De personlige trænere har inden interviewets begyndelse modtaget et informationsbrev, hvor de oplyses om undersøgelsens formål (jf. bilag 2). Derudover underskriver de en samtykkeerklæring inden interviewet påbegyndes (jf. bilag 4). På den måde er deres identitet beskyttet, og de er indforstået med formålet med undersøgelsen, samt hvilken information, der offentliggøres (ibid.).

Undervejs i indsamlingen af empirien gjorde jeg den erfaring, at de personlige trænere var meget nysgerrige efter at høre, hvilke andre personlige trænere, der deltager i undersøgelsen. Af respekt for deltagerne og troværdighed mod mit eget speciale, er det kun undertegnede, der ved, hvem som del-tager i undersøgelsen.

Personlig coach

Nærværende afsnit giver indblik i den valgte transskriptionsmetode. Dette gøres for at afdække den procedure, der er brugt fra mundtlig til skriftlig form, for at gøre den indsamlede empiri analyserbart (Brinkmann & Tanggaard, 2010).

Umiddelbart kort efter interviewenes afholdelse oversættes disse til skriftsprog (ibid.). Det talte og det skrevne sprog er forskelligt, hvorfor det er vigtigt at have et transskriptionssystem, så risikoen for at væsentlig information mindskes (ibid.). Det er umuligt at undgå at ingen væsentlig information går tabt, da vi i talesprog bruger ufuldstændige sætninger, toneleje, kropssprog og taler, hvor det er van-skeligt at afgøre, hvornår punktummer og kommaer skal placeres (ibid.). I dette speciale er der valgt en transskripstionsstrategi (jf. bilag 5), hvor det vigtigste er at opretholde meningsindholdet, hvorved der er valgt at citere ordret (ibid.). Dette er valgt for at interviewene skal give det Kvale & Brinkmann (2009) kalder en læseværdig historie, da det er de personlige træneres beretninger, der er fokus på. Forskeren transskriberer selv interviewet, da intervieweren bedre kan høre ordlydene på lydoptagel-sen. Samtidig kommer forskeren dybere ind i sit materiale og transskriptionen kan under transskribe-ringen give ideer til efterfølgende analyse (Brinkmann & Tanggaard, 2010; Kvale & Brinkmann, 2009). For at bevare fortrolighed og etik vil optagelserne på diktafonen blive slettet efter at specialet færdiggøres i januar 2017.

Personlig træner online

Din online personlig træner er den videnskabelige opgave består i at reducere de mange oplevelser fra interviewene, så oplevelser-nes essens træder frem (Birkler, 2007). Formålet med analysen er at forsøge at nærme sig en forståelse af de fænomener, der synliggøres i interviewene (ibid.). I fænomenologien søges der efter at finde sammenhænge og derved finde en sammenhæng i bevidsthedsfænomenerne (ibid.). Målet er at forstå strukturen og sammenhængen i den personlige træners livsverden. Med afsæt i det, vil Interpretative Phenomenological Analysis (IPA) anvendes til at analysere casene, da den har sine rødder i den fæ-nomenologiske tilgang (Smith, 1996). IPA vedrører ”understanding personal lived experience and thus with exploring person’s relatedness to, or involvement in, a particular event or process” (Sparkes & Smith, 2014, s. 40). Det betyder, at forskeren skal udforske, beskrive, fortolke og anbringe betydningen af deltagernes oplevelser. IPA går derfor i forlængelse af fænomenologien, når det øn-skes at forstå andres livsverden, hvor der ikke er fokus på objektive udtalelser, men deltagernes per-sonlige opfattelser af erfaringer (Smith, 1996). IPA er velegnet til at opdage, hvordan mennesker giver mening til deres personlige og sociale verden (ibid.).

Ifølge Smith (2010) er der sket en stigning i brugen af IPA i studier. Studiet viser, at der i 2002 publiceret 21 studier, mens der i 2008 blev publiceret 71 studier, hvor IPA blev brugt (Smith, 2010). Flere studier har brugt IPA til at indfange oplevelser indenfor sportens verden (Papathomas & Laval-lee, 2010; Lundkvist et al., 2016). Studiet af Papathomas & Lavallee (2010) har brugt IPA, for at give stemme til de atleter, som har oplevet spiseforstyrrelser. Studiet af Lundkvist et al. (2012) benyttede IPA til at indfange oplevelser af fodboldtræneres oplevelser med udbrændthed. Det vil sige, at denne tilgang har været brugt til at belyse og indfange andre personers oplevelser i idrættens verden. På baggrund af stigningen i brugen af IPA, samt den tidligere forskning med IPA indenfor idrættens verden, opleves metoden som en relevant tilgang til at undersøge og indfange de personlige træneres oplevelser.

Svagheden ved at bruge IPA som ene forsker er, at inddragelsen af flere forskere kan styrke under-søgelsen, til at diskutere sig frem til en gensidig forståelse for temaerne (Lundkvist, Gustafsson, Hjälm, & Hassmén, 2012). En medforsker kunne derved have styrket fundene, da fortolkningen af empirien er forskellig, da der ikke er nogen forsker, som fortolker empiri ens (Sparkes & Smith, 2014). Selvom IPA tillader, at forsker fortolker på deltagernes oplevelser, stiller Pridgeon & Grogan (2012) sig kritisk overfor, at dette stadig afhænger af deltagernes evne til at udtrykke sine oplevelser. Ifølge Pridgeon & Grogan (2012) skal deltagerne have et vist niveau af artikulering og selvrefleksion, for at kunne bruges i en undersøgelse baseret på oplevelser. Derudover kritiseres IPA for, at den hurtig bliver temastyret ift. temaer, som understøtter problemformuleringen, hvorved andre relevante temaer kan gå tabt (ibid.). Der er i dette speciale forsøgt at fokusere på alle oplevelser som essentielle og derigennem finde frem til temaer, som går på tværs af de personlige træneres oplevelser. Dette gøres for ikke at temastyre for tidligt i analysetrinnene. IPA anses som værende uklar i forhold til at skelne temaer fra hinanden og at fænomenologien kan gå tabt undervejs i analysen (Sparkes & Smith, 2014). Derudover kritiseres den for ikke at være fortolkende nok i studier (ibid.). Kritikpunkterne forsøges at undgås ved kontinuerligt at skabe epoché og skabe en struktur gennem IPA’s seks analy-setrin (jf. figur 1).

Analysestrategien anvendes til at fremanalysere, hvordan de personlige trænere oplever at skulle håndtere deres klienters forskellige udfordringer og behov, som således kan bidrage til at besvare problemformuleringen. Fordelen ved IPA er, at den har fokus på deltagernes egen forståelse og sub-jektive erfaringer af deres oplevelser (Sparkes & Smith, 2014). Derudover benyttes IPA, når delta-gernes forskelligheder af oplevelser skal beskrives og udforskes på tværs af deltagerne (ibid.). Den giver mulighed for at gå i dybden med hver enkelt interview, hvormed der gives plads til at fænome-nerne kan træde frem.

Amandaloiuisefi online personlig træner

Vi har ingen uddannelse, som personlig træner, og intet teoretisk grundlag for hvorfor vi siger det,
eller snakker om det. Jeg ved godt, at der er nogen der tager coaching uddan-
nelser, hvor, hvor man kan sidde og spørge en masse ting. De lærer bare at
spørge, de lærer ikke at håndtere det de får ind. Nu er der det her ”vanecoach
uddannelse”, som er en god tanke bl.a. synes jeg, men, men den er jo, den er
rocker dyr, og så har jeg det sådan, hvorfor ikke gå til grundstenen, og sige
der hvor de har taget deres coach uddannelse, hvorfor så ikke tage sin egen
uddannelse, det kan godt være, at den ikke er minded op på kost og træning,

men hvorfor ikke bare tage den der, det er ikke meget dyrere og tage den rig-tige coach uddannelse, kontra og tage en coach uddannelse, af nogen der er blevet uddannet coach det sted, og så har taget en kost/trænings retning i den. Så der føler jeg man burde gå direkte til kilden, for at lære det, det rigtige” (852)

”Fordi ja, og kostvejledning, hvis man igen kun har gået, lad os nu sige, at man kun har taget styrkelinjen, uden noget former for kost, så skal man nok ikke snakke kost, med mindre man virkelig har god egen erfaring selv, eller har tager nogen andre kurser ved siden af. Man kan godt, man så synes jeg at det, at man gør sin, man skal fortælle til sin kunde, at man kun har en erfa-ring” (906)

PT 4

”Altså du kan se dem, altså man har bare et kæmpe ansvar, som træner, og det er der jo. Det er jo ikke nogen titelbeskyttelse på, at du kan kalde dig per-sonlig træner, uden at have en eneste form for kursus, uddannelse eller noget, så er det jo det om man er klar til at, at rådgive mennesker” (792) Ansvar

”(…) ja forhåbentlig sker der mere om nogle år, at der kommer et eller andet (pause), et eller andet form for, der kommer nok aldrig noget i autorisation, men nogen retningslinjer op for. Det synes jeg der kunne være meget spæn-dende egentligt. (817)

”Jamen øhm, altså fysisk træner er det jo typisk, hvor man er tilknyttet en form for hold, eller klub, eller noget hvor du hjælper de atleter i en klub med deres styrketræning. Øhm. Ja det er ikke kun styrketræning, men det kunne være alt muligt, smidighed, styrke, konditionstræning. Personlig træning er typisk er en person, der kommer til dig, øhm, for at selv og få hjælp. Men det er sådan et, det sådan et

definitionsspørgsmål, det er jo det samme jeg laver i sidste ende, kan man sige” (27)

”(…) altså sundhedsstyrelsens anbefalinger for eksempel, hvis vi kigger på dem, jeg synes de er latterligt lavet i forhold til hvad der egentligt er, burde være et krav for et menneske og lave for at vedligeholde en sund krop, øhm, jeg synes det er minimumsgrænsen absolut minimumsgrænsen” (592)

”(…) et aktivitetsniveau der fostrer en sund krop, vi er kommet så langt væk fra en kost, der fostrer en sund krop, at vi får alle mulige problemer, som vi så prøver at løse på andre måder (griner), igen som jeg nævner nogle af de her helt sindssyge tilfælde af ting jeg har set ved at ændre folks kost og deres aktivitetsniveau” (599)

”Hvor i mine øjne altså at træne 4 gange om ugen af en time, det burde bare være en pligt, det burde være en samfundspligt. Samfundspligt at træne” (610)

”(…) vores arbejde er enormt stillesiddende nu.

Så altså det er det her med at, altså det folk de tror er enormt meget træning og enormt meget aktivitetsniveau, det er i forhold til hvad vi kommer fra evo-lutionært enormt lidt stadigvæk” (627)

”Min uddannelse, øhm ja, altså, der er jo rigtig, rigtig mange inden for per-sonlig træning, der har meget lidt uddannelse, de har måske, det kursus der er taget i, i bedste tilfælde, der måske har taget et halvt års tid, eller 4-5 måne-der, hver weekend i 4-5 måneder for eksempel. Men det er stadigvæk, og så alligevel, så kan de folk alligevel hjælpe, Hr. Og Fru, Danmark mere end no-gen læge eller fysioterapeuter har kunne gøre for dem i 10, 20, 30 år, fordi de bare får folk til at bevæge sig og spise sund, men når det så er sagt, så der er generelt et meget lavt uddannelsesniveau og et meget blandet uddannelsesni-veau inde i denne her branche, fordi der er ikke nogen standart, der er ikke nogen titel, alle kan tage den titel på sig, men, øhm, nu har jeg nok, min situa-tion er sådan at jeg har meget mere uddannelse end mange folk, så ja det. Kritisk overfor personlig træner uddannelse” (648)

”(…) altså jeg kunne godt sige at jeg har en idrætskandidat, men jeg synes faktisk, altså det har jeg, men jeg synes.

Folk der bruger den titel og så får autoritet som træner på grund af den titel, jeg synes det er ufortjent, fordi man lærer enormt lidt, hvis noget, om træning på uni og du lærer det af folk der aldrig har trænet nogen, de har siddet i et la-boratorie og, øhm, det er stadigvæk en god uddannelse, men det betyder me-get, meget lidt og det er ikke det der gør forskellen. Det der har gjort forskel-len for mig er, at jeg har taget en masse kurser fra folk, der har succes og ska-ber resultater” (664)

”hvis jeg skulle vælge noget fra, så det helt sikkert universitetsuddannelsen også ville være valgt fra, selvom det selvfølgelig giver, det giver en god bag-grund for noget basisviden som gør, at du kan skelne, når du så skal ud og tage nogle kurser, hvad, hvad virker godt og altså sådan hvad virker trovær-digt baseret på den baggrundsviden du har fra uni, og hvad virker som ud-gangspunkt lidt for utroværdigt fordi, der er masse, masser af utroværdige ting i den her branchen, fordi det er så ustandardiseret” (678)

”(…) jeg ville ønske, at der var flere regler om hvad folk måtte og ikke måtte, men jeg har også hjulpet nogen enormt meget ved at gøre ting, som måske kunne være i en gråzone, så derfor synes jeg også det er svært, fordi man kunne også sige, at personlig træner de må ikke vejlede i kost, fordi de er ikke diætister, men det synes jeg er et problem, fordi jeg har næsten aldrig set folk, der har gået til en diætist med godt resultat (griner) og det er måske no-gen der vil få ondt i røven over jeg siger det, det er heldigvis anonymt, men det har jeg ikke. Jeg har til gengæld haft mange klienter, der har været hos en diætist, før de kom hos mig, øhm, men når det så er sagt, så er det svært at gruppere fra det, for der er gode diætister, der er dårlige diætiser, der er gode personlige trænere, der er dårlige personlige trænere, der er gode læger, der er dårlige læger, der er gode kiropraktorer, der er også dårlige kiropraktorer, der nogle gange river en, en hoved, en halspulsåre over på folk, så, tit så er det svært og bare sætte regler op, det afhænger meget, meget mere af, at der er bare gode og dårlige i alle brancher ikke også (718)

”(…) det jeg gerne vil tilføje det er, at hvis man interviewer ti personlige træ-nere, så interviewer ikke, det er ikke det samme som at interviewe ti læger, der er ens, relativt ens i deres tankegang og i deres uddannelse, hvis du inter-viewer ti personlige trænere, så interviewer ti måske fuldstændig forskellige mennesker, så derfor så det faktisk svært nogle gange og sammenligne folk indenfor selvom de har det samme, og jeg prøver også lidt og adskille mig

nogle gange fra fordi der er mange ting jeg er utilfreds med hos alle mulige folk, der kalder sig personlige trænere, for jeg kan i sidste ende blive sidestil-let med en, der har taget et weekendkursus, øhm, så, så ja, altså hvis jeg skulle tilføje noget, så var det det, at bare fordi folk har den titel, så kan det godt være ti helt forskellige folk, der måske egentlig også har ti helt forskel-lige jobs” (965)