Personlig træner pris

Personlige træners oplevelser med klienters behov

De personlige træner oplever alle boernetelefonen, at klienterne kommer med forskellige behov. Der er samtidig konsensus om, at det primært er visuelle motiver, som klienterne formulerer som deres behov. Her under eksempelvis ønsket om et vægttab eller øgning i muskelmasse. Dette kommer bl.a. til udtryk i følgende: Ifølge citaterne ses der en tydelig tendens til, at klienterne opsøger en personlig træner primært af visuelle årsager. PT 2 oplever også, at klienter opsøger ham pga. tekniktræning:

Ovenstående indikerer, at klienterne primært opsøger en personlig træner af visuelle årsager, mens andre opsøger en personlig træner pga. andre motiver, eksempelvis bedre teknik i forskellige øvelser.

PT 5 har en oplevelse af, at klienternes behov ændrer sig undervejs i et forløb med ham, da klienter i første omgang opsøger ham pga. ét fokus, som med tiden ændres, i takt med den fremgang, som de opnår:

Dette illustrerer, at de personlige trænere oplever, at klienternes opfattelse og fokus ændres, når de går i gang med træningen.

De personlige trænere oplever, at klienterne ikke er tydelige omkring, hvad det er de kommer til den personlige træner for. Et flertal af de personlige trænere udtrykte, at klienterne ikke altid er tydelige omkring deres ønsker og behov. PT 1, PT 4 og PT 5 udtrykte bl.a.:¨

PT 1 giver udtryk for, at mænd også kommer med ønsket om at få en kæreste eller få sex ved at begynde at træne. Det vil sige, at træningen kan blive et middel til andre bagvedliggende motiver og til at nå et mål. For PT 2 var det i modsætning til PT 1, PT 4 og PT 5 anderledes, eftersom han udtrykker, at han føler klienterne er tydelige i deres behov, men samtidig italesætter han, at hvis de ikke er, så finder han frem til det i det første møde: Citaterne illustrerer, at der ses en tendens til, at de personlige trænere oplever, at klienterne ikke umiddelbart er tydelige omkring deres ønsker og behov, når de opsøger dem. Dette indikerer, at den personlige træners arbejde består i at finde den dybereliggende begrundelse for de visuelle behov, som indledningsvist blev italesat. De kommer der af én grund, som oftest er visuelle årsager, men ifølge citaterne forsøger de personlige trænere at gå et skridt dybere, og få dem til at reflektere over, hvorfor de har de behov. Dette kan ses og forklares med de uddybninger PT 1 og PT 4 italesætter:

Ovenstående passage illustrerer, at der som oftest ligger noget bagved klienternes ønsker, som de personlige trænere prøver at få frem i lyset. Det centrale er, at de personlige trænere oplever, at klienterne opsøger dem eksempelvis pga. noget visuelt, men det de personlige trænere ønsker, er at få indsigt i klienternes bagvedliggende motiver. Dette kan muligvis skyldes, at de på den måde finder frem til den indre motivation, hvilket PT 3 giver udtryk for:

Citatet illustrerer, at der ligger meget udenom den fysiske træning ift. motivation og det mentale, som den personlige træner også skal være opmærksom på, fordi det ikke kun virker at give klienterne et træningsprogram og tro, at de så når deres mål.

På baggrund af ovenstående er det tydeligt at observere, at de personlige trænere oplever, at klienterne har et umiddelbart behov, som er visuelt begrundet. Der er konsensus om, at klienterne ikke er tydelige omkring deres behov og at der bag ved deres visuelle behov, ofte er et bagvedliggende behov, som gør, at de opsøger en personlig træner. De personlige trænere er bevidste om, at der altid er noget dybere end blot en flottere og mere veltrænet krop.

Personlige træners oplevelser af deres brug af redskaber og strategier

De anvendte redskaber og strategier til at finde frem til klienternes indre motivation, italesættes på forskellige måder blandt de personlige trænere. Der er dog konsensus om, at de i mødet med klienten ligger vægt på at gå i dybden med det ønske og behov, som klienterne i første omgang kommer med. De forsøger at finde frem til den indre motivation hos den enkelte klient. Dette eksemplificeres bl.a.hos PT 2, PT 3 og PT 4:

Af citaterne fremgår det, at dybdegående kendskab til klientens indre motivation ønskes uddybet, inden påbegyndelsen af et træningsforløb, for at eksplicitere kernemotivationen, både for træneren og klienten. PT 3 bruger udtrykket coaching og PT 2 og PT 4 benytter de fem hvorfor spørgsmål, for at nå grundstenen til klienternes bagvedliggende motivation for deres mål. Ifølge PT 3, er det afgørende at finde frem til dette, for at få klienterne flyttet hen til deres mål og for at undgå, at de mislykkes undervejs, hvis de er for upræcise i opstartsfasen (PT 3, 411). PT 4 udtrykker, at når klientens indre motivation er identificeret, så er det nemmere for klienten at bevare motivationen, hvis klienten en dag føler, at det er ekstra hårdt (PT 4, 244). Så minder PT 4 klienten om deres første samtale, som derved kan øge klientens motivation til at fortsætte (PT 4, 244). De personlige trænere oplever, at når de skal håndtere de udfordringer og behov som klienterne kommer med, bruger de coaching, for at finde frem til klientens bagvedliggende behov.

Udover den dybdegående samtale, benyttes der generelt også resultatorienterede metoder til at imødekomme klientens ønsker. Herunder benyttes en blanding af data fra fedtprocentsmåling, billeder, centimetermål, bodyscreeninger, træningslogbog og målsætningsmodel, som bl.a. PT 2 udtrykker:

Af citatet fremgår det, at det er redskaber, som alle er konkrete og visuelle for klienten i forbindelse med sin udvikling. I den forbindelse udtrykker de personlige trænere, at det handler meget om at se på, hvad der virker for den enkelte klient. De udtrykker, at der ikke findes én løsning til alle klienter, hvorved det handler om at finde ud af, hvilke behov den enkelte har. Eksempelvis udtalte PT 2 og PT følgende:

Jævnfør citaterne er det vigtigt for de personlige trænere at lave et program, som klienterne kan holde fremadrettet fremfor kortvarigt. Derudover bruger PT 4 skalaspørgsmål til at undersøge, om en opgave er tilstrækkelig eller for kompleks for klienten. Desuden handler det generelt om at prøve sig frem, for at finde ud af, hvordan den enkelte klient påvirkes bedst, hvilket bl.a. PT 2 udtrykker:

Citaterne illustrerer, at de personlige træner møder klienter med meget forskellige behov, og at de ikke altid kan følge den samme skabelon. I stedet er de nød til at prøve sig frem, for at se hvad der virker bedst for den enkelte. Derudover er der bred enighed om, at vaneændringer, hvor én vane ændres ad gangen er mere hensigtsmæssigt og bærende i det lange løb fremfor hurtige resultater. F.eks.

Boernetelefonen

Det tydeliggør et øget fokus fra de personlige træneres italesættelser om langtidsholdbare løsninger hos klienterne. De siger ”det går vi mere over til” og ”hvor før der var det”, hvilket giver en opfattelse af, at de med tiden har ændret strategi. Udtalelserne kan ses som et udtryk for, at opfattelsen af træningsstrategier og metoder til at imødekomme klientens udfordringer og behov, har udviklet sig gennem de personlige træneres erfaringer.

Ovenstående afsnit indikerer, at der er stor konsensus blandt de personlige trænere, om at benytte redskaber, som går i dybden med klientens indre motivation, herunder brugen af coaching. Derudover benyttes konkrete visuelle dataregistreringer. I temaet ses det, hvordan de personlige trænere går fra fokus på det visuelle og faktuelle, til det individ baserede forløb, med fokus på den enkeltes indre motivation. Yderligere er der enighed om at se på langtidsholdbare løsninger, fremfor hurtige kort tidsløsninger, da denne tilgang ifølge de personlige trænere, skaber det bedste resultat og er mest succesfuldt.

3.4 Personlige træners oplevelser af deres rolle, ansvar og grænser

I interviewet opstod der forskellige italesættelser af rollen som personlig træner, som følgende først vil illustrere. Dernæst fremstod det ansvar, som de personlige trænere oplever de har, markant frem for de interviewede. Slutteligt bliver de personlige træneres grænser illustreret, da det var et centralt tema.

Rollen

Rollen som personlig træner beskrives ifølge deltagerne på forskellig vis, men der er en oplevelse af, at man som personlig træner tiltrækker bestemte typer klienter afhængig af ens udseende. I den forbindelse har PT 1 en unik oplevelse, hvor han forsøgte at skaffe flere klienter ved at gro et fuldskæg, for at teste, om det havde indvirkning på at lokke nye klienter til:

Det indikerer, at eksperimentet gav PT 1 flere kunder, som kan beskrives som et forsøg på at ændre identitet ift. klientens ønsker. Samtidig var oplevelsen som at sælge en anden personlighed, som påvirkede ham, da han følte at han skulle ændre sin identitet, i forhold til klienternes bevidste eller ubevidste ønske, selvom det i princippet ikke viste hans kompetencer:

PT 1’s oplevelse er unik, men PT 3 udtrykker også, at klienterne spejler sig i ham, når de opsøger ham for at få personlig træning:

Det illustrerer, at en personlig træners udseende har indvirkning på, hvilken type af klienter, der opsøger en. Dette kan skyldes, at klienterne kigger på træneren og ønsker samme kropsdimensioner og derfor vælger ham.

Rollen som personlig træner er ifølge deltagerne forskellig, hvilket kommer til udtryk i følgende i interviewene:

De understøtter, at den personlige træner oplever, at klienterne har brug for mere end kun fysisk træning. En personlig træner skal besidde andre kompetencer end fysiske videnskompetencer, da klienterne kommer med mange behov. Ifølge udsagnene skal den personlig træner både agere som lære, mentor, sergent, pædagog, coach og motivator, og ikke blot fysisk træner for klienterne. PT 1 oplever, at man som personlig træner er både en tæt og fjern person:

Citatet indikerer, at uanset klientens humør og tilstand, så kan PT 1 altid håndtere det ved at have en træningssession med dem.

På baggrund af ovenstående er det centrale i dette tema, at deltagerne føler, at de har en rolle, som spænder fra pædagog til sergent. Derudover spejler klienterne sig i sin personlige træner og opsøger en af samme grund. Samtidig ligger der i rollen som personlig træner, at det er vigtigt, at det er personligt, da man kommer tæt på klienterne og klienterne kommer med alt fra succeser til problemer på hjemmefronten, som også skal håndteres i træningscentret. De personlige trænere skal være gode til at lytte, da de inddrages i andre personlige anliggender end det træningsmæssige.

Ansvar

De personlige trænere har imellem 20-37 timer om ugen med klienter, som kommer én eller flere gange om ugen. De arbejder derfor med mange mennesker i løbet af en arbejdsuge og der er bred konsensus om, at den personlige træner har et stort ansvar overfor sine klienter. Dette eksemplificeres bl.a. hos de interviewede:

Alle fem interviewede føler et ansvar overfor deres klienter, ift. at tilrettelægge en personlig individuel træning, som ikke skader klienterne og lærer dem at tage et ansvar for egne handlinger. Det er interessant at bemærke, at de personlige trænere giver udtryk for, at deres ansvar rækker langt ud over ansvaret for fysisk forbedring, som en personlig træner normalt associeres med. I forlængelse af ovenstående blev de spurgt ind til, hvordan de oplever det ansvar de selv føler de har. Flertallet af de personlige trænere føler sig kompetente til deres arbejde. Hvis de ikke har de kompetencer som klienten efterspørger, ser de ingen skam i at sende dem videre til en anden kollega eller et andet sted hen. PT 1 og PT 2 er bevidste om, at såfremt klientens behov ikke er indenfor deres fagområde, bliver klienten sendt videre i systemet til samarbejdspartnere Ifølge PT 2 får man respekt fra klienterne, når man guider dem videre til en, som den personlige træner vurderer er bedre for den enkelte klient. Ligeledes har PT 3 en oplevelse af, at det gavner at sige nej til personer, som har behov udover den enkeltes personlige træners kompetencer:

”Så ved at jeg sagde nej til en, så fik jeg to. Og det var en meget god handel kan man sige” (PT 3, 1088). Ovenstående afsnit indikerer, at de personlige trænere oplever et stort ansvar overfor deres klienter, ift. at træningen skal være personlig og at de ønsker, at klienterne lærer at tage ansvar for eget liv.

Derudover er de personlige trænere bevidste om deres kompetencer og om at sende klienter videre, såfremt det er nødvendigt med en andens ekspertise.