kostvejleder

PA anvendes i analysen af specialet, da den kan synliggøre kostvejleder oplevelser med at skulle håndtere klienters udfordringer og behov. Modellen består af seks trin, som uddybes i det følgende. Efter gennemgangen vil en kostvejleder oplevelse blive præsenteret ud fra de temaer, der udspringer af analysen, med henblik på at kunne besvare specialets problemformulering.

De følgende seks analysetrin er oversat og omskrevet fra bogen ”Qualitative Research Methods in Sport, Exercise and Health” af Andrew C. Sparkes og Brett Smith, kapitel 5 side 126-130.

Trin 1. Søgning efter temaer i den første case

I dette trin læses og genlæses transskriptionen fra interviewet, for at kategorisere de interessante indtryk eller signifikante udsagn, der italesættes af den personlige træner. Alt det som skaber en interesse noteres som kommentarer i venstre margin i transskriptionerne (jf. figur 2). Kommentarerne er det Sparkes & Smith (2014) kalder loose annotations, som giver forsker et overblik over de indtryk, som dannes når transskriptionen læses. Der er ingen krav til kommentarerne og annotationer kan eksempelvis være opsummeringer, omformuleringer, forklaringer eller fortolkninger. Nogle dele vil derfor også indebære flere kommentarer end andre, afhængig af indholdet. For at opretholde epoché, har jeg i dette trin forsøgt at sætte forforståelsen i parentes, ved at være nysgerrig på den personlige træners livsverden, hvor jeg har noteret det, der trådte frem på baggrund af deres italesættelser.

Ernæringsvejleder

I andet trin skal temaer for hver sektion identificeres og skrives i højre margin (jf. figur 3). I modsæt-ning til trin et, kan der her benyttes akademisk terminologi, såfremt meningen i det sagte ikke går tabt. Dette gøres for at finde mønstre, som kan skabe teoretiske forbindelser i og imellem casene. Dog kan der forekomme tilsvarende eller ens kommentarer fra trin et. For fortsat at opretholde en fænomenologisk tilgang i analysen, forsøger jeg forsat at være nysgerrig på kostvejlederen’s oplevelser. Derved kan samme terminologi fra trin et muligvis ses igen, for at undgå en uforståelig fortolkning for tidligt i analysen

Trin 3. Forbind temaer

Dette trin har til formål at skabe struktur i analysen på baggrund af temaerne fra trin to. Her listes alle fremstående temaer på et separat papir, hvorved der efterfølgende kan skabes forbindelser mellem casene (jf. figur 4). Her bliver temaerne revideret og opdelt i overordnede kategorier. I IPA metoden, kan der efter trin tre, enten blive søgt efter lignende temaer i andre cases eller starte forfra med trinene i de andre interviews. På baggrund af specialets fænomenologiske tilgang og op-retholdelsen af epoché, er det valgt at alle interviews gennemgår de tre første trin i IPA metoden. Dette gøres for ikke at forudtage, at temaerne i case et er de samme som temaerne i case to, tre osv. På den måde opretholder jeg min nysgerrighed og prøver at fremstå fordomsfri i analysen. Samtidig kan dette være med til at indfange interessante unikke oplevelser fra de interviewede. De overordnede kategorier i trin tre, er skabt på baggrund af de oplevelser, som var fremtrædende hos de kost vejleder, hvor de er blevet navngivet på baggrund af den terminologi, der blev brugt i trin to. For yderligere uddybning af trin tre, se bilag seks.

I fjerde trin nedskrives de endelige temaer, hvorefter de underbygges med citater fra transskriptionerne (jf. figur 5). Temaerne er listet i venstre side, mens centrale citater fra transskriberingerne fra de fire cases står i højre side. Undervejs fra trin tre til trin fire, er alle de fremstående identificeringer læst igen, hvor de mest centrale citater er blevet en del af skemaet i trin fire. Det betyder, at der i trin tre godt kan stå mange forskellige referencer, men i trin fire stå færre, da nogle af referencer rent indholdsmæssigt er ens og på den måde, er der blevet sorteret i det, for at kunne lave en analyse. For yderligere uddybning af trin fire, se bilag syv

Kostvejleder online

Femte trin har til formål at se på mønstre på tværs af casene. Her udvælges og fremhæves de mest centrale og relevante temaer for projektets problemstilling. Gennem de foregående trin og på bag-grund af de italesættelser, der fandt sted i empirien, blev der identificeret seks fremtrædende temaer: ”kost vejleder oplevelser med klienters behov”, en ernæringsvejleder online og deres brug af redskaber og strategier”, ”Personlige træners oplevelser af deres rolle, ansvar og grænser”, ”Personlige træners oplevelser af udfordringer”, ”Oplevelsen af erfaringens betydning for de kostvejleder” samt ”Oplevelsen af uddannelsessystemet indenfor personlig træning”. Temaerne er afkommet af, at temaerne går igen i de forskellige fem cases, som derved kan diskuteres. Disse temaer illustreres i IPA metodens sjette og sidste trin.