karennordberg online træner

Lige nu det er spiseforstyrrelser, hvis der kommer nogen til mig med hvad jeg kan fornemme er i den boldgade, så vil jeg sandsynligvis ikke ar-bejde med dem for eksempel” det vil jeg gerne løse med en billig personlig træner.

”(…) min grænse går typisk der, hvis folk har en form for sygdom, så skal de bare vide, at de er ikke hos mig for at få hjælp med den sygdom. De er hos mig for og træne eller for at tabe sig eller for hvad kan man sige skader er, en lidt speciel boldgade, fordi der er jo en uddannelse der er beregnet til at be-handle skader og det er fysioterapeut, det er sådan der er en uddannelse, der er beregnet til spiseforstyrrelser, og det er en form for psykolog” (750)

”(…) så for mig der går grænsen nok ved, i sidste ende er det også et spørgs-mål om jeg kan hjælpe folk, hvis jeg synes jeg kan hjælpe folk, og jeg synes de ikke er, øhm, syge, så vil jeg gøre det. Ja.” (763)

”(…) jeg er meget obs på for eksempel, hvis jeg skal træne, folk der er i en den lidt mere risikogruppe for eksempel unge piger, der ser jeg et stort ansvar for ikke og gøre dem spiseforstyrrede” (769)

”(…) selvom det er enormt usundt, så kan du faktisk få folk til at gøre det i lang tid, fordi de er så målsatte og de stoler nogle blindt på den træner de har fundet” (787)

”Jamen altså, igen jeg tager kun folk ind hvis jeg føler det kan hjælpe dem, så, så jeg ser det ikke som et stort problem” (800)

”(…) det er jo præcis det samme som at en tømre har et ansvar når han byg-ger noget, at det ikke falder ned over oveni hoved i folk, det kan også slå folk ihjel. Altså. Når en sygeplejerske kan komme til at punktere en vene eller ar-terie eller en kiropraktor der kan komme til at knække nakken på folk, altså, alle professioner har en eller anden form for ansvar, men hvis du gør tingene, sådan bare tilnærmelsesvist inden for nogle retningslinjer, så er det relativt

97

sikkert og det er jo det samme. Ja. Så jeg ser det ikke som et problem egent-
lig” (804)

Den personlige træneres udfordringer PT 1
”Jamen altså jeg tror, på et tidspunkt var jeg jo også ved at gå lidt død i per-
sonlig-træner-tingen, fordi jeg ligesom blev lidt for meget på folk der ville
bodybuilding, styrkeløft, vægttab, maraton, svømning, ironman, det var en
stor vifte af folk jeg fokuserede på” (293)
”Og det fyldte meget, fordi hvis det er en der er ude og løbe sådan en tynd høj
mand, så ser mig en lille klump på 100 kilo med muskler, det er svært at få en
relation til at tro, at jeg kan løbe, jeg kan godt løbe, sagtens, men det er i de
første 10 sekunder, når de ser en, de ligesom afbilleder om de kan stole på,
hvad det er man siger og jeg ligner på ingen måde en løber” (297)
”(…) det er om de lyver for mig. Hvis det er folk der skal tabe sig, så har vi
jo heldigvis sådan en vægt der kan fortælle om de lyver. Der kan den se, den
siger se hvor meget muskelmasse, fedt og sådan semi, hvor meget der er af
det hele. Så den kan de jo ikke løbe udenom” (432)
”Så det er faktisk ærlighed, der er det største problem” (451)

”Selvfølgelig også kan engagementet også være lavt på nogen, når det er der, så der en grund til det og det gør ikke noget, hvis vi tager en halv times snak

vi har et personalerum, så går vi derind, så nogle gange græder folk, nogle gange bliver de ophidset og gale fordi de kommer ind på nogle emotionelle ting” (452)

”Det er når de går hjem, eller deres faste rutiner derhjemme” (658)

”(…) en der ville være bedre til at dykke, tror jeg det var, og udholdenhed, det er altså, udholdenhed ovenpå kunne jeg sagtens klare, men med dyknin-gen der kunne jeg ikke hjælpe en skid, jeg er ikke glad for vand, så det, der kunne jeg ikke rigtig gøre så meget” (817).

”Vi havde en ældre fyr dernede, der var meget racistisk, og bare måden han var på, det kunne jeg ikke tolerere, og det sagde jeg også til ham” (834)

”(…) ikke på den for sjove måde, at jeg skulle holde min kæft, og så sagde jeg, at sådan kører vi ikke, vi kører på den måde, som vi har kørt, og ellers må du sige til, hvis det skal være på en anden måde, og så lige siden var der bare en presset stemning, og så sagde jeg: ”vi hellere må stoppe, der er ikke nogen grund til, at vi ikke har lyst til at tage træningen, for der er ikke nogen grund til at spilde tiden”” (849)

”Jeg synes, det var underligt, altså at folk ligesom kom hen og hurtigt fortalt:
”Jeg tror sgu, jeg bliver skilt fra min mand”” (1064)

” så spørger jeg sådan ”Hvad sker der?”, ”Amen det er ikke noget.” ”Kom nu med det, det gør jo ikke noget, og hvis du ikke har lyst til at snakke om er det også fint, så får du bare lov til at sidde og slappe lidt af.”

”Vil man opnå noget, så koster det noget i den anden ende, og det er jo priori-teten man må tage i forhold til hvor man er i sit liv, men jeg synes mange, flere og flere kunder, oplever jeg, at de, de bliver mere, de bliver egentlig til-fredse, inden de når deres mål, fordi at de godt kan se, at komme helt hen til deres mål, der når de ikke hen i forhold til hvad de er villige til at ligge i det” (258)