Træning, Fitness, Sundhed og Kost

Hvis du vil ændre dit liv med en god og billig personlig træner, så kontakt os på email: [email protected] – Vi tager kun 5 klienter om måneden og vi har 1 plads tilbage for denne måned.

Følgende afsnit præciserer, hvad der karakteriserer kvalitet i et kvalitativt studie. Dette gøres med henblik på at afdække det ift. undersøgelsen, da målet er at skabe kvalitet i specialet. For at sikre kvalitet i specialet, vurderes dette ud fra begreberne stringens, transparens, overførbarhed og gyldig-hed. Du kan også finde en kostvejleder på denne side.

Her kan du finde personlige træner og personlig træner pris, derudover underviser vi folk i alt sundhedsrelateret for at hjælpe dem til at leve et optimalt liv i alle alder.

Ifølge Sparkes & Smith (2014) vurderes et studie til at være af god kvalitativ karakter, hvis det gen-nem studiets udvikling er konsistent og stringent. Uddybet betyder stringens, om forskerens beslut-ningsprocesser er synliggjorte gennem præsentationen af specialet, herunder fra forskningsspørgsmål til metode, analyse, fund og konklusion. Derudover betyder det, hvor nøjagtig og præcis forsker har været i sin beskrivelse af udvælgelsesfasen af casene og om der er en sammenhæng gennem specialet (Neergaard, 2007). Casestudier måles på deres troværdighed, som betyder, hvorvidt resultaterne kan være fejlbehæftede. Fejlbehæftning kan betyde manglende stringens i udvælgelsen af casene, i data-kilderne eller i fortolkningen (ibid.). Derudover afhænger casestudiers troværdighed af undersøgerens egen troværdighed. Det vil sige, om forsker rapporterer personlig og faglig information, som kan have indvirket på dataindsamlingen, analysen eller fortolkningen (ibid.). Det er i specialet forsøgt at tyde-liggøre problemet og underbygge dette, så læser tydeligt kan se, hvad problemformuleringen udsprin-ger af. Metodevalg og bearbejdning er styret af problemstillingen, hvilket er tydeliggjort ift., at der er fokus på de personlige træneres oplevelser. Der er gennem specialets udarbejdelse, kontinuerligt for-søgt at opretholde epoché, for at være tro mod det videnskabsteoretiske grundlag. Jeg har ikke forsøgt at påføre specialet bestemte holdninger, men jeg har været åben og fordomsfri i processen. Stringens er i specialet sikret ved, at jeg har tydeliggjort min forforståelse omkring problemstillingen for læse-ren. Samtidig har jeg ikke ladet mig styre af lysten til at stille personlige interesserede spørgsmål til de personlige trænere. I stedet har jeg konsistent fokuseret på at være åben og ikke ledende i spørgs-målene. På baggrund af ovenstående, er der opnået stringens under udarbejdelsen af specialet.

Transparens handler om, hvorvidt det er muligt for læseren at gennemskue, hvordan fundene i under-søgelsen er blevet fremanalyseret (Kvale & Brinkmann, 2009). Der er i dette speciale forsøgt at skabe transparens ved at synliggøre fremgangsmetoden for læseren fra designets påbegyndelse i metoden. I metoden er interviewguiden tydeliggjort for læseren ift., at mit ønske er at arbejde fænomenologisk og induktivt i både dens udarbejdelse, samt i interviewsituationen. Dette gøres for at følge den valgte metodiske tilgang stringent gennem hele processen. Der er fokus på, at analysen er det, som Brink-mann & Tanggaard (2010) kalder empirinære, da konklusionerne skal være tydeligt begrundet, på baggrund af de personlige træneres italesættelser og ikke forskerens italesættelser. For at læseren kan vurdere sammenhængen i de oplevelser, der er blevet tematiseret gennem IPA metodens analysetrin, er analysetrinene beskrevet dybdegående (jf. kapitel 3 afsnit 3.1).

Yderligere er forskerens forforståelse eksemplificeret, for at lade denne være åben overfor læseren og mindske chancen for bias. Allerede i de tidlige faser under forskerens rolle blev det tydeliggjort, at jeg ikke kan gå forudsætningsløs ud i feltet, men at jeg kan tilstræbe en åben og eksplorativ tilgang (jf. kapitel 2 afsnit 2.1.2). Dette tillader, at læseren kan fortolke forskerens data og forståelse af dem og derudover forstå baggrunden for til- og fravalg i undersøgelsen (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Derudover er der forsøgt at skabe kohærens ift., at den fænomenologiske tilgang bliver implementeret stringent fra designets udformning til det sidste punktum i konklusionen. Dette er eksempelvis gjort ved, at jeg ikke har haft nogen specifik holdning til problemformuleringen, men forsøgt at eksplicitere min rolle som forsker (jf. kapitel 2 afsnit 2.1.2). Jeg har forsøgt at opretholde epoché i interviewun-dersøgelsen for at undersøge sagen selv og ikke spurgt med ledende spørgsmål om, hvad jeg person-ligt ønsker at få frem. Dette var en udfordring, da mange spørgsmål trådte frem i mine tanker under-vejs. Jeg huskede dog på at opretholde epoché og uddybe udsagnene med åbne spørgsmål fremfor ledende. Til gengæld anses det som en svaghed, at læseren ikke kan se og vurdere IPA metodens trin 1-2, da disse ikke er offentlig tilgængelig. På den måde er det svært for læseren at gennemskue, hvad der er analyseret i disse trin. Det vil være svært at gøre dette anderledes, når dette valg er foretaget grundet etiske overvejelser (jf. kapitel 2 afsnit 2.2.6). På baggrund af ovenstående, vurderes det, at der er opnået transparens under den kvalitative indsamling og bearbejdning af empirien.

Boernetelefonen

Personlig fitness træner ”(…) det jeg mener også med erfaring, hvis du ikke har erfaring som person-lig træner, så kan det fandme være svært, at forudsige de der ting og finde ud

105

af det og spørge ind til det. I, i starten var jeg også bange for at skramme folk væk, ikke, fordi nu hvis jeg nu stiller dem spørgsmålet, ”Jamen hvorfor vil du have personlig træning, hvorfor mig, hvorfor gør du det ikke selv?” Så var jeg da bange for at de sagde ”Nå ja, jamen det er jo også rigtig” og så smutter de og så fik jeg ingen kunde. Men det har jeg er jo også bare erfaret, det er jo ikke tilfældet, fordi folk de har jo tænkt over tingene før de kommer herind, jeg vil bare have dem til virkelig at gå i dybden med det, og virkelig tænke igennem, hvorfor skal jeg bruge mine penge her” (779)

”I starten der var der jo mange ting hvor man var sådan lidt ”Oh shit, det skal jeg lige have undersøgt.” Så der var meget research efter jeg havde snakket med folk. Der var også i starten mange gange, hvor jeg spurgte eller sagde den der, den må jeg var svar skyldig, jeg skal lige finde ud af det så vender jeg lige tilbage, det har jeg ikke gjort de sidste par år, tre år, fire år, arg, tre år må det være” (880)

”Med hende der for eksempel med de der magnum-is der, der synes jeg godt nok, det var lidt op ad bakke, øhm, så, der, der der følte jeg mig ikke klar til det, fordi jeg var så ny i det inden for kostvejledning” (950)

”I starten så som træner var jeg helt blank, altså. Jeg kan huske nogle af de første jeg har haft, der var det bare pinligt, for med den viden jeg har nu, altså det er ligesom når du får et kørekort, kan du ikke køre bil, det kan godt være du har kortet, men du har jo ikke lært køre bil endnu. Det skal du først ud og lære efterfølgende. Det samme i stor grad med en personlig træning, for der ved du heller ikke hvad det er du laver når du starter, måske har du en ide om det, men igen det kan godt være du har en stor viden, fordi du har en stor ud-dannelse der kan, har lært dig en hel masse, men du har ikke prøvet det af nok praktisk til du er god nok til at formidle det” (955)

”Så i starten var jeg ikke klædt på, men det tror jeg ikke rigtig er nogen der er, heller ikke lige meget hvor god grunduddannelse de har, for de får jo ikke den der praktiske erfaring, før de er ude på gulvet, det er der man lærer det” (969)

”Men jeg tror man lære bare og håndtere det. Og i dag er der ikke nogen pro-blemer med det, jeg ved også godt, hvor jeg kan også godt se, hvis det er nogle der ikke er tryg ved at sidde sammen med mig og snakke om de der ting, så stiller jeg ikke de spørgsmål før jeg kan fornemme at, paraderne er nede” (1251)

PT 4
(F) Har det ændret sig, de år du har været træner?

(R) Ja det synes jeg altså, det synes jeg 100%, altså da man startede ud som personligt træner, der, der vil man være interesseret i at opnå bedst muligt re-sultat, det er derfor klienten kommer, så de vil jo opnå det bedst mulige resul-tat, men typisk det der sker, er at man kommer, klienterne kommer til at se det, og det gør man jo også selv som træner, som en eller anden form for diæt eller kur, og definitionen på det, det er jo lidt noget, som man gør over en be-grænset periode (95)

”Altså man kan sige, efterhånden så er vi ved at have så meget erfaring, at det